|
Spørgsmål & Svar (FAQ)
| |
|
Hvorfor dugger ruden på ydersiden?
|
 |
|
Spørgsmål:
Det hænder, at der er dug på den udvendige side af mine nye energiruder. Hvad skyldes det? |
| |
 |
|
Svar:
Det skyldes, at dine nye energiruder isolerer godt.
I stille vejr med klar himmel kan udstrålingen til himmelrummet afkøle de udvendige bygningsflader så meget, at overfladetemperaturen bliver lavere end luftens dugpunkt. Fugten i luften vil derfor kondensere på bygningsfladerne.
Da varmestrømmen gennem en energirude er lille, vil overfladetemperaturen på den udvendige side herved være så lav, så der dannes dug på den udvendige side.
Dugdannelsen vil typisk forekomme midt på ruden. Langs rudens ydre kant, randzonen, er isoleringsevnen lidt dårligere. Herved ledes der lidt mere varme ud, så rudens kant holdes dugfri.
Tagudhæng og beplantning kan "skygge" for afkølingen, ligesom lokale forhold kan spille ind.
Så "naturfænomenet" må betegnes som et positivt problem, der er uskadeligt og normalt kortvarigt, og udtryk for, at ruden holder godt på varmen. |
| |
|
Hvorfor dugger ruden på indersiden?
|
|
|
Spørgsmål:
Der kommer ofte dug på den indvendige side af vore nye lavenergiruder. Kan det være rigtig? |
| |
|
|
Svar:
Kondensdannelser på rudens indvendige side kan skyldes flere forhold. Den mest sandsynlige er manglende udluftning.
Når man har fået nye vinduer, er rummet og boligen blevet "så tæt som aldrig før". Vinduernes konstruktioner, beslag og tætningslister gør vinduerne yderst tætte. Dertil kommer at vinduerne nu er monteret med nye fuger mellem karm og mur. Det betyder, at man nu har en tæthed, som er langt bedre end før. Man holder på varmen, men luftskiftet er dermed reduceret meget.
Her nogle uddrag fra Energistyrelsens folder "Luft ud…"
"En tidssvarende bolig skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket alle huller og utætheder må man ikke overse, at frisk luft - og dermed ventilation - er en betingelse for sundheden. Både for beboerne og huset"
"En gennemsnitsfamilie producerer hver dag 15 l vand i form af vanddamp. Vanddampen kommer dels fra beboerne selv (sved og udånding), dels fra brugen af køkken, badeværelse og tørring af tøj. Vandampen skal ud igen - hver dag. I en utæt bolig sker det af sig selv, men hvis boligen er tæt må man selv gøre en "indsats".
"Soverum er særlig udsat for fugt. Mange mennesker foretrækker et køligt soverum, og hver person afgiver indtil 0,5 liter vand på en nat ved transpiration og udånding."
Så derfor, prøv med mere udluftning. En kraftig udluftning med gennemtræk min. 5-10 minutter 2-3 gange i døgnet - foruden jævnlig udluftning i badeværelse og køkken. |
| |
|
Hvorfor dugger det mellem glassene i termoruden?
|
|
|
Spørgsmål:
Der er dug mellem glassene på min termorude. Hvad skyldes det? |
| |
|
|
Svar:
Årsagen er, at ruden er punkteret.
Den forsegling, som holder de to glas sammen, er ikke længere helt intakt. Det betyder, at den tørre og dugfrie luft, som var inde i termoruden, nu er blevet udskiftet med almindeligt atmosfærisk luft. Alm. luft indeholder vand, og når glassets temperatur kommer under dugpunktet, kondenserer den fugtholdige luft på glasset.
Ved en rude med alm. luft mellem glassene, bliver isoleringsevnen ikke forringet væsentlig. En energirude, der har luftarten argon mellem glassene, vil ofte miste en del af sin isoleringsværdi. |
| |
|
Energiruder
|
|
|
Spørgsmål:
Hvorfor er en energirude bedre end en "gammeldags" almindelig termorude? |
| |
|
|
Svar:
Der er 2 punkter, hvor en energirude og en gammeldags almindelig termorude er forskellige.
Ind mod hulrummet har det inderste glas en meget tynd metalbelægning. Denne tynde film har den gode egenskab, at den lader næsten alle solens varmestråler passere igennem. Disse stråler er relativt set kortbølgede, hvorimod varmestrålerne fra rumopvarmningen er langbølgede. Når disse langbølgede stråler rammer ruden, bliver de fleste reflekteret igen.
I ruden hulrum er der luftarten argon. Argon er tungere end almindelig atmosfærisk luft, og det medfører, at luftens bevægelse inde i ruden bliver mindre. Luften i en termorude bevæger sig, fordi luften mod det kolde, ydre glas vil falder ned, og luften mod det varme, indre glas stiger op. Og jo mere stillestående luften er, jo bedre er isoleringsevnen.
Følgende sammenligning viser fordelene ved en energirude:
Rudetype
|
Rudens temp. indvendig, når temp. er -10 C° ude og 20 C° inde |
Årlig olieforbrug
pr. m² rude |
Energibalance
pr. m² rude pr. år |
| Enkeltglas (ikke termo.) |
0,5 C° |
55 Liter |
- 364 kWh |
| 2-lags alm. termorude |
9 C° |
26 Liter |
- 113 kWh |
| Energirude i energiklasse A |
16 C° |
9 Liter |
+ 27 kWh |
Når energibalancen er positiv, trænger der mere (sol)energi ind gennem ruden, end der slipper energi ud - målt over et år.
Yderligere information: www.energiruder.dk - typiske spørgsmål og energiberegnings-modellen.
Svendborg Vinduer ApS anvender kun energiruder i energiklasse A
|
| |
|
Harpiks
|
|
|
Spørgsmål:
Nogle brune pletter er trængt gennem malingen, og der er kommet små knopper under malingen. Næsten som om, der har været sand i malingen. Hvad gør jeg? |
| |
|
|
Svar:
Det er harpiks, som er trængt igennem overfladebehandlingen. Er harpiks trængt igennem, kan det i de fleste tilfælde fjernes med alm. husholdningssprit.
Med nænsomhed, så malingen ikke gnides i stykker, påføres sprit med en klud. Herefter skylles efter med koldt vand. Gerne i rigelige mængder.
Billede er på vej
Harpiks, som er svedt igennem |
|
Billede er på vej
Resultatet efter at harpiksen er fjernet med husholdningssprit, og skyllet med rent vand |
Om harpiks
Harpiks er naturens egen imprægnering og beskyttelse mod, at træet nedbrydes.
Harpiksen er imprægnerende, idet de næsten æteriske olier virker som svampegift, medens selve harpiksen yder fysisk beskyttelse ved at forhøje cellevæggenes mekaniske modstandsevne mod nedbrydning af svampene.
Harpiks kan variere i farve mellem gullighvid og mørkebrun og består af en meget kompleks stofsammensætning. En af hovedbestanddelene er terpentin. Den velkendte kraftige duft skyldes en række aromatiske stoffer.
Harpiks er ulige fordelt i træet. Den inderste del af stammen, kerneved, indeholder mere end den yderste del af stammen, splintved. Mængden i en stamme aftager fra rod mod top, og mængden i kerneved aftager indefra og ud.
Når temperaturen stiger og varmen trænger ind i træet bliver harpiksen tyndtflydende. Derfor må det accepteres, at med selv den bedste overfladebehandling, kan der dannes harpiksknopper under malingen - især omkring knaster.
Får dråberne lov at sidde så længe på overfladen, så de krystalliserer, kan de fjernes ved afbørstning eller let afslibning.
Rav er i øvrigt fossilt harpiks, der har ligget i jorden i millioner af år og er næsten uopløseligt.
Om knaster
En knast er grenens rod i stammen. Når træet vokser, dør de underste grene og efterlades som en knast i veddet. En knast er således grenens rod, der er omvokset i stammen. I stammens inderste og nederste del er der flest knaster.
Knaster er både hårde og vejrbestandige. I f.eks. ældre slidte gulve ser man, at knasten er den del af træet, der bedst modstår slid.
Så harpiks og knaster er en naturlig del af et godt naturprodukt. |
| |
|
Støjreduktion
|
|
|
Spørgsmål:
Findes der ruder som kan dæmpe støjen fra trafikken. Kan I anbefale dem? |
| |
|
|
Svar:
Ja, det kan vi.
Støj eller rettere lydstyrke måles i decibel (dB). Et vindue med almindelig termorude, gode tætningslister og fuger dæmper lyden med omkring 30 dB. Støj fra jernbaner eller og bytrafik kan let ligge på omkring 65 dB, og det betyder, at der slipper ca. 35 db ind i boligen.
Normalt er glasset i termoruder 4 mm tykt. I lydreducerende ruder er det ene glas lidt tykkere, typisk 6 mm,(asymetrisk glas), og det gør, at rudens lydreduktion er ca. 36 - 37 dB.
En reduktion af støjen med ca.10 dB, vil det menneskelige øre opfatte som en halvering af støjen. Det betyder, at mindre lydreduktioner målt i dB giver mærkbare forbedringer af miljøet inde i boligen. |
| |
|
Rengøring
|
|
|
Spørgsmål:
Hvordan kan jeg rengøre mine nye vinduer? |
| |
|
|
Svar:
Den første rengøring efter afslutning af et byggeri skal altid udføres med rigelige mængder vand.
Den normale vinduespudsning udføres nemmest med klud eller børste og gummiskraber. Vask af med lunkent vand tilsat et mildt rengøringsmiddel, f.eks. en teskefuld Ajax pr. liter vand, og træk af med gummiskraber. Kanter og de nederste flader tørres af med vaskeskind eller tør klud.
Den udvendige afvaskning bør omfatte karm og ramme.
Hvis forholdene under den normale vinduespudsning ikke tillader, at der spildes vand, eller hvis glasfladerne er meget små, kan glasset rengøres med et almindeligt vinduespolerermiddel, mens karm og ramme aftørres med klud opvredet i vand tilsat rengøringsmiddel.
Rudemærkater
Rudemærkater på nye ruder kan fjernes ved, at man opløser dem i vand. Eventuelle limrester kan opløses med rensebenzin eller keramikrens. |
| |
|
Træ
|
|
|
Spørgsmål:
Hvad er det for noget træ vinduerne er lavet af? |
| |
|
|
Svar:
Svendborg Vinduer ApS anvender certificeret fyrretræ.
At træet er certificeret betyder, at der stilles specifikke krav til træets egenskaber, idet kvalitet i råvaren er en forudsætning for, at man kan fremstille et kvalitetsprodukt.
Certificationen er ret omfattende og stiller bl.a. krav til andel af kerneved. Kerneved er den inderste del af træstammen, som har en cellestruktur, det gør det bedre egnet til at modstå vejrliget.
Når træet fældes, skal det være fuldmodent, dvs. at der er dannet mest mulig kerneved og naturlig imprægnering (bl.a. pinosylvin).
Desuden er der krav til, at træet skal gro under forhold, der giver stor tæthed i veddet. Transport og lagring skal ske på en sådan måde, at træet ikke udsættes for bakterieangreb.
Miljømæssigt forholder det sig således, at selvom forbruget af træ er stort, er der i Nordskandinavien en positiv tilvækst af vedmasse. Der vokser mere træ til, end der fældes, og man genplanter, så ny ung skov kan tage over til gavn for miljøet.
I vort samfund bruger vi store mængder af bl.a. olie, kul og el. Det frigiver store mængder CO2, og øget CO2 menes at fremme drivhuseffekten. Træer er her et vigtigt element i naturens kredsløb, fordi planter omsætter CO2 til ilt, og en skov i vækst kan optage op til 1000 gange mere CO2 end en gammel skov.
Træ er jo et fantastisk naturprodukt! |
| |
|
U-værdi
|
|
|
Spørgsmål:
Hvad betyder U-værdi? |
| |
|
|
Svar:
U-værdien for en rude er et mål for varmetabet (i watt) gennem 1 m² rude, når forskellen mellem inde- og udetemperatur er 1 Kelvin (1 °C).
Det betyder, at jo lavere U-værdien er, desto bedre isolerer ruden.
3 eksempler på isoleringsevne - U-værdier:
| Enkelt lags glas (ikke termorude): |
U-værdi = 5,8 |
| "Gammeldags" almindelig termorude: |
U-værdi = 2,9 |
| Energirude i energiklasse A: |
U-værdi = 1,1 |
Yderligere information: www.energiruder.dk - energi-beregnings-modellen og typiske spørgsmål |
| |
|
Vedligeholdelse
|
|
|
Spørgsmål:
Hvordan skal jeg vedligeholde mine døre og vinduer? |
| |
|
|
Svar:
De ting vi omgiver os med i dagligdagen skal vedligeholdes, så de ikke forgår. Det gælder vore bygninger, biler, hjælpemidler osv. Da vejrliget og ikke mindst solens UV-stråler langsom slider og nedbryder materialerne, er det tag og facader, der kræver størst opmærksomhed på vore bygninger.
Overfladebehandlingen
Vedligeholdelse af overfladebehandlingen på døre og vinduer bør finde sted, når overfladen de nederste dele på syd- og vestvendte elementer viser tegn på nedbrydning.
Der kan anvendes alkyd- eller akryl baserede produkter. Da der er mange malingsprodukter til vedligeholdelse på markedet, anbefaler Svendborg Vinduer ApS at man hos en farvehandler beder om et anerkendt produkt. Der er naturligvis vigtigt, at man følger producentens anvisninger.
I øvrigt bør man iagttage følgende:
| • |
Alle flader skal være tørre og frie for snavs og støv inden arbejdet påbegyndes. |
| • |
Tætningslister og bevægelige dele i hængsler og lukkebeslag må ikke males over. |
| • |
Garantimærket må ikke males over. |
| • |
Der males lettest til kant, når man anvender afdækningstape. |
| • |
Oplukkelige rammer må ikke lukkes, før behandlingen er helt tør. |
| • |
Hav altid en ren klud og en plastikpose ved hånden. Kluden bruges til at aftørre evt. fejlstrøg og dryp fra penslen, mens plastposen bruges til indpakning af penslen ved korte afbrydelser. |
Hårdtræsbundtrin vedligeholdes med hårdttræsolie med fungicid, beregnet til udvendig brug.
Hængsler, beslag og låse
Håndtag, låse, hængsler, nitteforbindelser i de bevægelige led, rullepaskvil (beslag i vinduer), stanglåse og bremse i døre bør smøres mindst én gang om året eller efter behov.
Til smøring kan anvendes almindelig olie til husholdningsbrug.
Glideskinner må ikke smøres, men skal holdes fri for snavs og maling.
Hæveskydedøre
For at få døren til at gå lettere kan styreskinne foroven gnides med syrefri vaseline.
Tips
En injektionssprøjte uden spids på kanylen er en fremragende smørekande, til både hus og bil. Den bøjelige kanyle kan komme ind og sprøjte olien ud, hvor der er brug for den. Den kan også anvendes som fedtsprøjte. |
|
|
|
|
|
