Opmåling
nye vinduer

Hero banner Svendborg Vinduer

Gratis opmåling: Din tryghed for perfekte resultater

Hos os ved vi, at præcision er nøglen til et vellykket projekt. Derfor tilbyder vi gratis og uforpligtende opmåling af nye vinduer direkte hos dig! Når du vælger os, får du ikke bare vinduer og døre af højeste kvalitet, men også en service, der sikrer, at alt passer. Vores erfarne specialister kommer hjem til dig og foretager en grundig opmåling, så du slipper for bekymringerne ved at tage målene selv. Ved at benytte vores gratis opmålingstjeneste får du en professionel vurdering og rådgivning, der sikrer, at dine nye vinduer og døre integreres problemfrit i dit hjem. Vi tager højde for alle detaljer, fra bygningens struktur til dine personlige ønsker og behov, hvilket garanterer en skræddersyet løsning. Og det bedste af det hele? Det er helt gratis og uden nogen forpligtelse!

Lad os tage hånd om opmålingen, så du kan være sikker på et fejlfrit resultat. Vi er her for at gøre processen så enkel og bekvem som muligt, så du kan fokusere på at nyde dine nye, smukke vinduer og døre. Kontakt os i dag for at booke din gratis opmåling og oplev, hvordan vores ekspertise og service kan gøre en forskel for dit projekt.

Gør-det-selv? Guide til opmåling af nye vinduer

Nødvendigt værktøj:

• Tommestok eller målebånd
• Papir
• Blyant

Opmåling af vinduer og døre er ikke så vanskeligt som man forestiller sig. Korrekt opmåling er derimod helt afgørende for hvordan det færdige resultat bliver.

Det udvendige karmmål skal angives ved bestilling af dine nye vinduer og døre. Angiv bredden først dernæst højden.

Der skal tages et "stramt hul mål", hvilket vil sige afstand fra mursten til mursten, først i bredden og derefter i højden. Følger du denne vejledning. så er det hurtigt gjort.

Kontroller gerne målene flere steder i hullet da mursten og dermed murhul godt kan svinge lidt.

Når disse mål er taget skal man tilstræbe at få en gennemsnitsfuge på ca. 12mm, træk derfor 25mm fra det "Stramme hul mål" i både bredde og højde.

Herefter har man det udvendige karm mål, hvilket altid er det mål der refereres til i tilbud og ordrebekræftelse.

Eksempel: Hulmål måles til 1213 x 1213mm, som fratrækkes 25mm og det udvendige karmmål er 1188x1188mm.

Vær opmærksom på at buer i murværk samt sålbænk under vinduet og stålskinner i dør huller kan få indflydelse på elementets mål og dermed fugerne. Kontroller at vindues- eller dørhul ikke er skævt. Det kan gøres ved at kontrollere hvorvidt vindueshullet er i lod, både vandret og lodret eller ved at foretage et såkaldt kryds mål og konstatere om de to diagonal mål er ca. ens og på denne måde konstatere at hullet ikke er skævt.

Dørenes lave bundstykke skal man være opmærksom på da det ofte gør at luften mellem dørblad og gulv ikke giver ret meget plads til f.eks en måtte, dette skal man huske at korrigere i højden.

Værd at vide

Åbningsretninger

1-fags vinduer udadgående:
højre ud (HU)= hængsler placeret i højre side. set udefra.
venstre ud (VU) = hængsler placeret i venstre side. set udefra.

Vinduer indadgående (dreje/kip):
højre ind (Hl)= hængsler placeret i højre side, set indefra.
venstre ind (Vl) = hængsler placeret i venstre side, set indefra.

Døre - åbningsretninger:
højre ud (HU): hængsler placeret i højre side, set udefra.
venstre ud (VU): hængsler placeret i venstre side, set udefra.
højre ind (Hl)= hængsler placeret i højre side, set indefra.
venstre ind (VI)= hængsler placeret i venstre side, set indefra.

Flugtvej/redningsåbning

Flugtvej
En flugtvej er normalt den vej. du bruger i det daglige. når du skal ud og ind af huset.
En ting du skal være opmærksom på, når det kommer til flugtveje:
Der skal være mindst 2 flugtveje i beboelsesrum. Den ene flugtvej er typisk igennem døren fra rummet, og hvor du derfra igennem huset kan komme ud i det fri. Den anden kan være et vindue. Er begge flugtveje døre, så må flugtvejene ikke ramme samme rum på vej ud af huset - det skal altså være muligt at kunne komme ud af 2 helt uafhængige ruter ved evt. brand.

Kravet til mål på døre som flugtvej er:

  • Døre i stueetagen skal have en fri passage på mindst 77cm

Redningsåbning

En redningsåbning kan være et vindue eller en lem, du kan redde dig ud af. hvis din flugtvej er blokeret af brand eller røg.
Et par ting du skal være opmærksom på, når det kommer til redningsåbninger:
En redningsåbning, nævnes ofte som gående post løs post eller løs lodpost.
I enfamiliehuse skal der normalt være mindst en redningsåbning direkte tit det fri i hvert beboelsesrum og i køkkenet. Det kan være i form af et vindue. en dør eller en lem.

  • Et rum behøver dog ikke at have en redningsåbning, hvis der er to døre i rummet som fører ind til hvert sit rum. De to rum må ikke ligge i åben forbindelse med hinanden.
  • Redningsåbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter. og hverken højde eller bredde må være mindre end 0,5 meter.
  • Er underkanten af vinduet mere end 2 meter over jorden (1. sal), skal højden af vinduet være mindst 0,6 meter.
  • Højde fra gulv til underkant af redningsåbning må max. være 1.2 meter.
  • Højden fra overkant af gulv til underkant af redningsåbning må ikke være større end 1,2 m. Alternativt kan der etableres et fast trin eller lignende, så redningsåbningen kan nås indefra.
  • Redningsåbninger skal let og uhindret kunne betjenes og fastholdes i åben stilling således, at der er fri passage såvel indefra som udefra.
  • Solafskærmninger og lignende må ikke kunne forhindre brugen af redningsåbningerne.
  • Redningsåbningerne skal let og uhindret kunne åbnes indefra uden brug af særligt værktøj.

BEMÆRK:

De nyeste regler til redningsåbninger findes i Bygningsreglementet.

Er du usikker på din opmåling. bør du lade din montør tage endelig mål før bestilling, hvilket samtidigt er din forsikring mod forkert opmåling.

Har du brug for yderliger vejledning. er du altid velkommen til at kontakte os. (Lmk til opmålingsformular)