Personsikkerhed med sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas er beregnet til at forhindre eller minimere risikoen for personskade, hvis personer kolliderer med glas.
Sikkerhedsglas er en selvfølge i institutioner og erhvervsbygninger. GLASINDUSTRIEN mener, at tilsvarende regler bør gælde for private hjem, hvor skæreskader er hyppige.
På steder, hvor personer kan komme i kontakt med begge sider af ruden ved ufrivilligt sammenstød, er kravet om sikkerhedsglas gældende for begge glaslag.
Sikkerhedsglas kan leveres både som lamineret eller hærdet glas, hvor begge giver øget beskyttelse mod slag og stød.
Plastfolien i lamineret glas holder glasstykkerne sammen til en sammenhængende glasskive og forhindrer derved alvorlige skæreskader.
Hvis hærdet glas overbelastes, granulerer det til en mængde uskarpe småstykker, som minimerer risikoen for alvorlige skæreskader.